Information om sikkerhedshændelse hos ekstern IT-leverandør

Vores IT-leverandør, DocuBizz, har registreret en sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende har fået adgang til det system, som opbevarer nogle af vores data. Der er tale om et hackerangreb rettet mod DocuBizz. De berørte oplysninger fra Jensen & Nørgård A/S kan potentielt omfatte leverandørfakturaer. Vi ved endnu ikke, hvem der er berørt, og derfor informerer vi offentligt i første omgang.

De typer af oplysninger, der potentielt kan være berørt, omfatter blandt andet: Navn, Adresse, Mail, Telefonnummer og nummerplader.

Vi har ikke benyttet DocuBizz til opbevaring af følsomt data som kontonumre, cpr. nr., kørekort nr. eller lign.

DocuBizz har oplyst, at data ikke er slettet eller gået tabt, men der har været uautoriseret adgang til hele datasættet. Hændelsen er anmeldt til politiet af DocuBizz.

Vi har anmeldt hændelsen til Datatilsynet.

 

Mulige konsekvenser

Det er vores vurdering, at bruddet kan have konsekvenser som:

  • Hvis du får sms eller e-mail, der ligner, at den er fra DocuBizz eller forhandleren og som kræver flere oplysninger af dig, typisk betalingsoplysninger eller indeholder mistænkelige links kan det føre til økonomisk skade.
  • Konsekvenserne kan potentielt vise sig både nu og i fremtiden.

 

Hvad kan du gøre?

  • Undgå at klikke på links eller åbne vedhæftede filer fra afsendere, du ikke kender.
  • Vær særligt opmærksom på uventede e-mails, SMS’er og opkald, og del aldrig koder eller loginoplysninger.
  • Kontakt politiet for rådgivning, hvis du har hemmelig adresse eller oplever en konkret sikkerhedsrisiko.

 

Nyttige ressourcer

SikkerDigital.dk – vejledning om identitetstyveri og god digital adfærd

Cyberhotline: 33 37 00 37

 

Får jeg direkte besked?

I det omfang de tekniske undersøgelser muliggør en afgrænsning af de berørte personer, kontakter vi dig direkte via sikre kanaler.