Vores historie
Jensen & Nørgård A/S har eksisteret lige siden, den almindelige dansker for alvor fik bil. Jensen & Nørgård A/S blev grundlagt i januar 1961 i en beskeden garage i Vestergade af Peter Nørgård og Svend Jensen.
Det gik stærkt allerede fra begyndelsen og i august 1962 blev firmaet autoriseret Fiat forhandler.
I 1993 går Svend Jensen på pension, men navnet Jensen & Nørgård A/S bevares.
I januar 1997 kommer Lars Nørgård ind i firmaet og driver det indtil 2005 sammen med Peter Nørgård hvorefter Peter i en alder af 68 år vælger at gå på pension.
Den 1. juni 2015 begynder Jensen & Nørgård A/S som Hyundai forhandler og firmaet drives i dag som et multibrand bilhus med Fiat, Fiat Professional og Hyundai.
I Marts 2023 indtrådte Niels Dorussen i ejerkredsen og blev medejer af virksomheden, dette skal forstærke Jensen og Nørgård A/S i fremtiden.
Vore kunder er trofaste overfor os, og det er vore medarbejdere også. Flere af vore ansatte har haft henholdsvis 25 års og 40 års jubilæer hos os. Værdifulde medarbejdere med en enorm erfaring, som har bevaret evnen til at følge med tiden, så de kan hjælpe dig med alle forhold omkring din bil.
Fakta
3.000 kvadratmeter (en halv tønde land) under tag i form af udstillingslokaler, værksted, lager og kontorer.
15 medarbejdere.
I løbet af foråret 2016 blev et nyt Hyundai og Fiat showroom på i alt 740 kvadratmeter færdiggjort.
Jensen & Nørgård A/S fremstår i dag som en stærk og troværdig virksomhed. Vi har stort fokus på at give vore kunder en god service og en oplevelse ud over det sædvanlige når de besøger vores bilhus.
Vores Værdier
Vi er KUNDEORIENTEREDE og INNOVATIVE
Vi er TROVÆRDIGE og skaber TRYGHED
Vi udstråler GLÆDE og HJÆLPER med et SMIL
Vores vision & mission
Vision:
Jensen & Nørgård A/S er et moderne og tidsaktuel agerende bilhus.
Vores høje brand-kendskabsniveau, evne til at skabe kundeværdi og kundetilfredshed gør os til en naturlig partner og foretrukken leverandør, når private og erhvervskunder overvejer at købe bil.
Jensen & Nørgård A/S er kendt og respekteret som en solid, seriøs og betydende aktør i branchen.
Jensen & Nørgård A/S er en attraktiv, skabende og lærende arbejdsplads med stærke værdier og mulighed for personlig og faglig udvikling. En arbejdsplads hvor mennesker trives og gror.
Mission:
Hos Jensen & Nørgård A/S er vi et tidsaktuelt bilhus.
Vi skaber, som autoværksted og bilforhandler, kundeværdi og høj kundetilfredshed.
Vi opbygger langvarige forhold til vores kunder, medarbejdere og leverandører.